Der findes flere tjenester, der hjælper dig med automatisk at lave opslag på Facebook, Linked, Instagram m.fl. Her har jeg samlet nogle stykker, der alle kan hjælpe dig med at automatisere opslag.

Hvorfor bør jeg slå ting op automatisk?

Der er flere fordele ved at lade maskiner gøre arbejdet med at lægge ting på sociale medier for dig:

  • Du får overblik over dine opslag
  • Du behøver ikke huske at slå noget op
  • Du skaber større engagement
  • Du viser at du er aktivt til stede
  • Du kan planlægge kampagner på forhånd

Der findes et hav af forskellige tjenester, der kan bruges til at slå indhold op for dig, men jeg vil for overskuelighedens skyld nøjes med at fortælle lidt om de tjenester jeg bruger nu og har brugt tidligere.

Tjenesterne koster for de flestes vedkommende penge at bruge, men det er også muligt at finde steder hvor du kan gøre det gratis. Gratis betyder dog ofte at du er meget begrænset i valg af netværk og hvor tit du må lave opslag – og nogle tjesteudbydere smider deres egne reklamer på dine opslag, hvis du vælger deres gratis løsninger.

Tjenester jeg benytter

  • SocialBee
  • PromoRepublic
  • SociaMonials
  • IFTTT

SocialBee

SocialBee.io
$19/md for Bootstrap (5 sociale profiler)
$39/md for Accelerate (10 sociale profiler)
$79/md for Pro (25 sociale profiler, 5 arbejdsområder med 3 brugere)

SocialBee er i øjeblikket min favorittjeneste til at lave opslag. Der kan oprettes workspaces, så du kan samle flere sociale konti for et projekt eller en kunde under ét, og give ekstern adgang til arbejdsområdet så andre kan følge med i arbejdet.
Du kan importere RSS-feeds, billeder og videoer til et content-arkiv, og opsætte et hav af forskellige kriterier for hvor og hvornår tingene bliver slået op. Du kan vælge om dine opslag kun skal deles en enkelt gang, eller indgå i en “evergreen”-samling, som kan bruges igen på et senere tidspunkt.

SocialBee har enormt mange funktioner, som vil tage evigheder at gennemgå her, så tag et kig på deres liste over de funktioner de tilbyder på socialbee.io/features.

PromoRepublic

PromoRepublic.com
$49/md for Standard (10 profiler, 2 team-medlemmer)
$99/md for Professional (30 profiler, 10 team-medlemmer)

PromoRepublic skruer lidt op for automatiseringen, og holder øje med hvor godt dine opslag klarer sig hos dit publikum, og tilpasser løbende hvornår du bedst rammer dine følgere. Desuden er PromoRepublic fyldt med tusindvis af idéer til opslag, og med deres indbyggede grafik-editor (meget i stil Canva eller Crello) er det utroligt nemt at skabe nyt indhold og dele med dine følgere.

SociaMonials

SociaMonials.com
$19/md for Social Pro (10 sociale profiler)
$49/md for Social and Campaigns (20 sociale profiler samt kampagner og landing pages)
$149/md for Business (30 sociale profiler, team med 3 brugere)
$399/md for Enterprise (60 sociale profiler, team med 30 brugere og ekstra sikkerhed)

SociaMonials kan, ud over automatiske opslag, bruges til en lang række af forskellige former for interaktion med dine følgere. Du har blandt andet mulighed for at lave lave konkurrencer og give-aways, indsamle testemonials, videoer og billeder fra dine følgere og lave mikrosites i form af avancerede landing pages.

IFTTT

IFTTT.com
Gratis for 3 applets
$3,99/md for Pro (ubegrænset antal avancerede applets og hurtigere eksekveringstid)

IFTTT kan meget mere og andet end at slå ting op for dig. IFTTT er en automatiseringstjeneste, der kan forbinde smart home-enheder og en masse forskellige tjenester på kryds og tværs. Sociale medier er kun en meget lille del af det enorme arsenal af ting du kan kombinere i dine egen applets (opskrifter) ud fra idéen: If This Then That. Med IFTTT kan du eksempelvis lave en opskrift, der automatisk tweeter din seneste pin fra Pinterest, når din iPhone kommer i nærheden af din hjemmeadresse og samtidigt tænder for lyset i stuen, tænder din kaffemaskine og sætter Netflix til at afspille The Office på dit TV! Det er vitterligt kun din fantasi, der sætter grænserne. Eneste kedelige ting er, at du kun kan tilknytte én konto pr. tjeneste, så du kan ikke have fx flere Facebook Pages eller Twitter-konti tilknyttet ad gangen.

De ovenstående priser er indhentet januar 2021.